UDSOLGT: FASTE UDEN SULT – med antiinflammatorisk kost

Dato
8. februar 2024
Start
19:00
Slut
20:30
Sted
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19

Tid:

Torsdag. 8/2/24, kl. 19.00 – 20.30

Sted: 

Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Pris:

130,- kr.

Pris studerende:

65,- kr. mod fremvisning af gyldig legitimation

Foredragsholder:

Jerk langer er læge og forfatter

 

Har du overvejet at faste? Mange springer morgenmaden over, for periodisk faste er blevet den nye sundhedsbølge i Danmark. Men hvad er op og ned på fænomenet, og er det mon noget for dig?

I dette foredrag fortæller læge Jerk W. Langer om periodisk faste med udgangspunkt i sin nye bog ‘Faste uden sult’ (Politikens Forlag). Med afsæt i videnskab og årelang erfaring med klienter får du et opdateret overblik over fastens mange muligheder, uanset om man drømmer om mere overskud i hverdagen, vægttab eller et sundere og længere liv. Hør hvordan periodisk faste kan gøre vores krop mere modstandsdygtig, holde hjernen mentalt skarp, måske endda beskytte mod aldring og sygdom. Faste kan gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult.

Er morgenmaden dagens vigtigste måltid, eller er det en myte? Har kroppen gennem evolutionen ligefrem tilpasset sig til at faste? Kan man spise antiinflammatorisk og faste på samme tid? Jerk kaster lys over disse spørgsmål og flere til. Han understreger, at periodisk faste ikke er en mirakelkur eller hurtig løsning, men en mulighed, som kan være værd at overveje. Du får indsigt i de mulige gevinster, resultater fra kliniske studier, og et kig ind i cellernes maskinrum og grundlæggende biologiske mekanismer som autofagi, mitofagi, mTOR, og ketonstoffer.

Hvad enten du selv vil prøve faste, eller i første omgang nøjes med at forstå dens muligheder og begrænsninger, bliver det spændende at høre om et felt, som stadig flere prøver på egen krop. Få masser af tips til at komme i gang og god lejlighed til at få svar på dine spørgsmål.

Jerk W. Langer er læge og forfatter til en række bøger, bl.a. ’21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost’, ‘Collagen – stærk, sund og smertefri’, ‘Sænk dit kolesterol’ og seneste ’Faste uden sult’. Jerk har været vært i flere tv-programmer, bl.a. TV2-serien ‘En kur der dur’.

Foredragsholder

Jerk langer, læge og forfatter